Leveringstid på stamtavler

Både klubbernes stambogssekretærer og Felis Danicas stambogsfører arbejder på at få stamtavlerekvisitioner ekspederet hurtigst muligt, men der er én ting, som vi ikke har kontrol over: leveringstiden med post.

Det sparer selvfølgelig tid, når I sender ind elektronisk – husk, at det skal være læselige dokumenter, I sender – men de fysiske stamtavler er vi nødt til at sende, først fra stambogsfører til stambogssekretær, og dernæst fra stambogssekretær til opdrætteren, og det tager desværre ret ofte lang tid.

Vi forsøger løbende at finde alternative løsninger, men indtil nu uden held, og indtil videre betyder det, at vi må opfordre jer til at bestille stamtavler i god tid.

Læs mere under Opdræt

Aktuelle leveringstider på ydelser fra Felis Danica pr. 11.5.2017

Stamtavler: Op til 2 uger
Importer: Op til 4 uger
Vi minder om, at disse leveringstider kun er gældende for rekvisitioner uden fejl og mangler, og kun dækker den tid, der bruges af stambogsfører. Ekspeditionstid og eventuel ventetid hos klubberne, samt forsendelsestid med PostNord er ikke medregnet.

Såfremt der er fejl eller mangler, i det materiale, stambogsfører modtager (manglende attester, manglende informationer, svært læsbare dokumenter mv) kan leveringstiden være længere.