Stambogsfører har haft tekniske vanskeligheder

På grund af tekniske vanskeligheder har stambogsfører desværre ikke kunnet printe stamtavler ud til levering i et par uger. Problemerne er nu løst, og stamtavlerne produceres hurtigst muligt.

Hvis dette får betydning for dig som opdrætter i forhold til at levere stamtavle sammen med en killing, så kontakt din klubs stambogssekretær for at få en bekræftelse på, at du har søgt stamtavle.

Vi beklager meget denne ekstra leveringstid, men arbejder på at indhente det forsømte så hurtigt som muligt.