Præmiering af Felis Danicas Topkatte 2019

Udlevering af præmier

Årets Felis Danica topkatte præmieoverrækkelse har holdt flyttedag nogle gange, og nu gør vi det igen, desværre
Nogle kan måske huske, at medlemmerne på et fælles møde for et par år siden ønskede at topkattepræmiering skulle foregå på en festlig aften i forbindelse med en udstilling, i stedet for på selve udstillingen. Og det gik fint det første år, 2019. Men i år er der jo en del ting der driller. Det er JYRAKs tur til at stå for det, men Felis Danica tør ikke binde an med at arrangere en større festaften i øjeblikket - det ville næppe være rettidig omhu lige nu. Så vi er nået frem til, at vi må bøje os for omstændighederne, og her kommer så køreplanen for jeres præmier, for dem skal I selvfølgelig have:
DARAK medlemmer:
Søndag den 11. oktober får Mette Usbeck jeres præmier med hjem fra FU møde i Nyborg. RC foderpræmie tilsendes direkte til jer fra RC.
Racekatten medlemmer:
Søndag den 11. oktober får Lisette Siigaard Henriksen og Susanne Høj Andersen jeres præmier med hjem fra samme FU møde, og jeres foderpræmier tilsendes ligeledes.
JYRAK medlemmer:
Jeres præmier kommer med til Søften, hvor vi også forventer at have jeres foderpræmie fra RC med.
Vi beklager at det må være sådan iår. Der er mange ting vi allesammen gerne ville have haft var anderledes, men vi må se at få det bedste ud af de betingelser der nu engang er lige nu. Og dette var den bedste løsning, vi kunne nå frem til her.