FIFe BC regler

Nedenfor findes en uofficiel oversættelse af regler for Breed Councils. Den officielle tekst kan findes på FIFes hjemmeside

Nedenstående regler er gyldige fra 01. januar 2015

1 Formål – rådgivende organ
Breed Council (BC) etableres for hver race med det formål at være rådgivende organ for FIFe vedrørende racestandarder, opdrætsregler samt helbredsspørgsmål. BC kanaliserer meninger og forslag fra den enkelte FIFe opdrætter gennem BCs sekretær.
BC er repræsenteret på FIFes generalforsamling af Breed Council Administrator (BCA).

2 Valgbarheds- og medlemsbetingelser

  1. Et medlem skal have et FIFe-registreret stamnavn.
  2. Et medlem skal være mindst 18 år gammel og have været medlem med et godt omdømme hos et nationalt FIFe-medlem i mindst 5 kalenderår.
  3. Et medlem skal inden for de forudgående 5 kalenderår have opdrættet og registreret mindst 3 kuld af den pågældende race hos et nationalt FIFe-medlem.
  4. Et medlem skal enten
    - have opdrættet mindst én Grand Int. Champion eller Grand Int. Premier af den pågældende race
    eller
    - have udstillet en kat af den pågældende race ejet af ham/hende selv på en FIFe udstilling mindst 3 gange pr. år inden for de forudgående 3 kalenderår.

Et nationalt FIFe-medlem kan tildele dispensationer fra punkt 3 og 4 vedrørende medlemskab af et BC baseret på en motiveret ansøgning fra opdrætteren.
Berettigede personer indenfor enhver race kan opnå medlemskab ved at indsende et fuldt udfyldt ansøgningsskema til det nationale FIFe-medlem. Ansøgningen skal attesteres af det nationale FIFe-medlem.
Ved modtagelsen af ansøgning af medlemskab og betaling af dette, vil BCA tilføje ansøgeren til medlemslisten for det pågældende BC.
Et medlemskab løber fra 01. januar til 31. december.
Medlemskab af flere end et BC er tilladt.

Breed Councils for racer som endnu ikke er fuldt anerkendt gælder:

  1. Et medlem skal have et FIFe-registreret stamnavn.
  2. Et medlem skal være mindst 18 år gammel og have været medlem med et godt omdømme hos et nationalt FIFe-medlem i mindst 2 kalenderår.
  3. Et medlem skal inden for de forudgående 2 kalenderår have opdrættet og registreret mindst 1 kuld af den pågældende race hos et nationalt FIFe-medlem.
  4. Kapitel 8 i Breed Council reglerne gælder ikke her

3 Gebyrer
FIFes generalforsamling fastlægger et årligt gebyr for medlemskab af BC.
For at blive inkluderet i den officielle BC medlemsliste, er BC medlemmer forpligtet til at betale det årlige gebyr, der fremgår af Annex 1 i FIFes generelle regler på FIFes hjemmeside.

4 Det nationale FIFe-medlems ansvar
Det nationale FIFe-medlem er ansvarlig for:

  • At fremsende BC ansøgninger til BCA
  • Fremsende gebyrer for sine BC medlemmer til FIFes kasserer senest d. 31. marts hvert år
  • Attestere hvert år at BC medlemskab betingelserne 1, 2 og 3 i artikel 2 er opfyldt.

Hvis et BC medlems medlemskab i en FIFe organisation ophører i løbet af året, eller hans/huns katterinavn i FIFes liste over katterinavne bliver slettet, skal det nationale FIFe-medlem informere BCA. BC medlemmet vil blive slettet fra BC medlemslisten.

5. Breed Council Administrator

  1. Breed Council Administrator (BCA) er en person udvalgt for sine evner
  2. BCA udpeges af FIFes bestyrelse for periode af 3 år, sammenfaldende med valgperioden for FIFes generalsekretær og BCA skal være medlem af et nationalt FIFe-medlem.
  3. BCA er kontaktpersonen for BC sekretærer, FIFes bestyrelse, FIFe kommissioner, de nationale FIFe medlemmer samt andre relevante organisationer.
  4. BCA er ansvarlig for:
    • At overholde reglerne for Breed Councils
    • Modtage ansøgninger for medlemskab af BC
    • Vedligeholde en liste over BC medlemmer
    • Fremsende en liste over BC medlemmer til FIFes kasserer for at fakturere de nationale FIFe medlemmer
    • At informere BC om forslag vedr. deres race som er fremsendt til FIFes generalforsamling
    • At fremsende forslag fra BC til de relevante kommissioner
    • At repræsenterer BC på FIFes generalforsamling (uden stemmeret)
    • At organisere valget af BC sekretærer
    • Fremstille en skriftlig årlig rapport til FIFes bestyrelse, der som minimum skal indeholde:
      • En oversigt over BC og deres medlemmer
      • Et resume af BC aktiviteter

6 Breed Council sekretær
6.1 Valgbarhedskrav
Se krav for medlemskab i artikel 2.
En sekretær for hvert BC skal vælges blandt medlemmerne og af medlemmerne af det pågældende BC for en 3-årig periode.
Kandidater til posten som sekretær for BC skal meddele sit kandidatur skriftligt til BCA senest 31. oktober i det år valget skal finde sted.

6.2 Valg
Valg afholdes hvert tredje år i november/december måned, med effekt fra 01. januar det følgende år.
Elektroniske stemmesedler for valg af BC sekretærer skal fremsendes til BCA i overensstemmelse med afstemningsproceduren.
Kun BC-medlemmer, der har betalt deres gebyr inden 31. oktober forud for den november/december måned, hvori valget afholdes, er stemmeberettigede ved valget.
I tilfælde af et ens stemmetal blandt/imellem kandidaterne til BC-sekretær, foretages en ny afstemning blandt de samme valgberettigede om de kandidater, der havde lige stemmetal. Hvis også dette valg resulterer i et ens antal stemmer, trækkes der lod blandt kandidaterne.

6.3 Ansvar
BC sekretærer er ansvarlige for:

  • At modtage og vurdere forslag fra BC medlemmer.
  • Arrangere og gennemføre en afstemning om forslag.
  • Fremsende de godkendte forslag jf. Artikel 8og evalueringer iflg. Artikel 9
  • Være kontaktperson mellem BC-medlemmer og BCA
  • At fremstille den årlige BC-rapport og fremsende denne til BCA med udgangen af januar måned.

7 Ledige poster
FIFe’s bestyrelse udpeger en afløser til enhver ledig post som BC-sekretær

8 Fremsættelse af forslag
8.1 Krav
For at kunne fremsætte forslag skal BC bestå af medlemmer fra minimum 8 forskellige nationale FIFe-medlemmer. Dispensation herfor kan gives af FIFes bestyrelse.

8.2 Procedurer

  1. Forslag fra medlemmer af hvert BC skal fremsendes til den valgte sekretær for det specifikke BC.
  2. BC-sekretæren vurderer disse forslag og indhenter råd og/eller meninger fra de relevante kommissioner via BCA. BC sekretæren skal indhente BC-medlemmernes meninger via en afstemning.
  3. For at et forslag skal kunne fremsættes på FIFes generalforsamling skal minimum 50% af et specifikt BC’s medlemmer deltage i afstemningen. Minimum 2/3 af BC medlemmerne skal stemme for forslaget.
  4. Forslag fra et BC, godkendt som beskrevet i artikel 8.2.3 skal fremsendes på alle 3 FIFe sprog med resultatet af afstemningen til BCA som vil fremsende dem til de respektive kommissioner Health & Welfare, Judges & Standards og Breeding & Registration), senest 31. januar. Forslag skal også have en godkendelse med 2/3 flertal af den berørte kommission, for at kunne fremsendes som forslag til FIFes generalforsamling.

9 Evaluering af forslag
Forslag til FIFes generalforsamling vedr. de enkelte racer modtaget via BCA fra FIFes bestyrelse, FIFe kommissioner eller nationale FIFe-medlemmer, vil blive fremsendt til BC-medlemmer af BC-sekretæren til evaluering.
BC-sekretæren skal organisere en afstemning indenfor 15 dage fra modtagelse af forslagene og efter at have modtaget resultatet fremsende det til BCA med en skriftlig anbefaling.
Minimum 50% af et specifikt BC’s medlemmer skal deltage i afstemningen og mindst 2/3 af de afgivende stemmer skal stemme for eller imod forslaget.

Opdateret 01.01.2015

Du kan downloade ansøgningsblanketten til Breed Councils, udfylde den og sende den elektronisk til sekretariat@felisdanica.dk eller sende den udfyldt pr. post til Inge Nord, Lyngby 4, 9370 Hals. Du bliver herefter kontaktet og får besked på hvordan du får betalt gebyret for medlemsskab af Breed Council. Dette kan gøres via Felis Danicas webshop