Dommere, stewarder og bedømmelse

6.1 Dommere

6.1.1 FIFe dommere

  1. Den gældende liste over FIFe dommere er offentliggjort på FIFe’s hjemmeside. På anmodning kan en udskrevet liste over dommere sendes til et FIFe medlem eller en FIFe dommer.
  2. Kun FIFe anerkendte dommere har tilladelse til at dømme på nationale og internationale udstillinger, som er arrangeret af et FIFe medlem eller en klub tilsluttet FIFe medlemmet.
  3. Dommere skal inviteres skriftligt af arrangøren
  4. En dommer skal svare på en skriftlig invitation indenfor maksimum en måned efter modtagelsen af invitationen.
  5. En dommer må kun acceptere en invitation til en National eller International udstilling, som fremgår af den officielle FIFe udstillingskalender. Denne er offentliggjort på FIFe’s hjemmeside. Brud på denne regel vil medføre disciplinære foranstaltninger.
  6. En dommer som – uanset grund – aflyser en allerede accepteret invitation til at dømme på en udstilling må kun acceptere en invitation til en anden udstilling på den samme dato, efter at arrangøren som sendte den oprindelige invitation som blev aflyst, har accepteret dette skriftligt. Brud på denne regel vil medføre disciplinære foranstaltninger.
  7. En passiv dommer må ikke dømme på nogen udstilling.

6.1.2 Ikke FIFe dommere

  1. Et FIFe medlem som ønsker at invitere en ikke FIFe dommer til at dømme på en FIFe udstilling skal først opnå tilladelse fra FIFe’s bestyrelse, dette gælder for hver enkel udstilling.
  2. Udstillingsarrangøren skal på forhånd forsyne ikke-FIFe dommeren med udstillingsregler, regler for dommere og FIFe’s standarder.
  3. På FIFe udstillinger er det tilladt for en ikke FIFe dommer at dømme – ifølge FIFe’s standarder og regler – de racer som denne dommer har tilladelse til at dømme i sin egen organisation.
  4. Hvis en ikke-FIFe dommer dømmer på et FIFe show skal denne dommers organisation fremgå af udstillingskataloget.
  5. En ikke FIFe dommer kan ikke:
    - Instruere en elev
    - Supervisere et stadie
    - Fungere som eksaminator
    - Officiere på en udstilling defineret i §2. (Verdensudstilling og Winner Shows).
  6. Mindst 75% af dommerne på en FIFe udstilling skal være FIFe dommere.
  7. Et FIFe medlem kan ikke have ikke-FIFe dommere som dommere på deres udstillinger mere end 3 gange pr kalender-år, uanset udstillingstype.

6.1.3 Antal katte der kan bedømmes

Under normale omstændigheder skal en dommer ikke dømme mere end:

  • 80 katte på en to-dages udstilling
  • 40 katte på en en-dags udstilling

En dommer med dommerelev eller en eksaminerende dommer skal ikke dømme mere end:

  • 60 katte på en international to-dages udstilling
  • 30 katte på en international en-dags udstilling

Ikke-europæiske FIFe-medlemmer har tilladelse til, forudsat at dommerne på forhånd skriftligt er informeret om dette, til at arrangere udstillinger hvor dommerne ikke dømmer mere end:

  • 120 katte på en to-dages udstilling
  • 60 katte på en en-dags udstilling

En dommer med dommerelev eller en eksaminerende dommer skal ikke dømme mere end:

  • 90 katte på en international to-dages udstilling
  • 45 katte på en international en-dags udstilling

Der er undtagelser for Verdensudstillinger og Winner Shows (-> §2.7)

6.1.4 Dommerelever

Det anbefales at udstillingsarrangører accepterer mindst en dommerelev på hver international udstilling.
Dommereleven skal sende sin ansøgning til arrangøren mindst en måned før udstillingen. Eleven skal angive hos hvilket FIFe medlem vedkommende er medlem samt, hvor gældende, sin mentor.
Dommereleven skal sende en kopi af ansøgningen til sit eget FIFe medlem.
Arrangøren skal betids svare dommereleven (skriftligt eller mundtligt) inden udstillingen.
Arrangøren skal på forhånd give en dommer der dømmer besked om:

  • Om dommeren skal have en dommerelev (kun en elev pr. dommer)
  • Om dommeren skal supervisere en stadiedommer (kun en pr. dommer)
  • Om dommeren skal fungere som eksaminator

Dommere kan afvise sådanne pligter skriftligt og skal gøre arrangøren bekendt med dette når dommeren accepterer invitationen.

6.1.5 Parallelbedømmelse

Arrangøren er forpligtet til at sørge for:

  • At dommereleven har mindst en steward til rådighed gennem hele parallelbedømmelsen
  • At parallelbedømmelsen foregår under tilsvarende forhold som den officielle bedømmelse (lys, bure, dommerring etc.)

6.1.6 Praktisk dommereksamen 

Den praktiske del af en dommereksamen kan finde sted enten:

  • En international en-dags udstilling, eller
  • En international to-dages udstilling

hvor mindst 50 katte i den relevante kategori er tilmeldt. For ikke-Europæiske udstillinger: Mindst 35 katte i uddannelseskategorien.
En eksamen kan kun foregå på først dag af en to-certifikats udstilling eller en ”grænse udstilling”.

De katte, der er en del af den praktiske eksamen, må kun præsenteres for kandidaten af stewarder. Katte, der dømmes af kandidaten, behøver ikke nødvendigvis blive dømt af eksaminatorerne.

Kandidaten må ikke kunne se eller høre bedømmelserne, der foretages af kattene i kategorien.

Arrangøren er forpligtet til at sørge for at:

  • At eksaminanden har mindst to stewarder til rådighed gennem hele den praktiske eksamen
  • At den praktiske eksamen foregår under tilsvarende forhold som den officielle bedømmelse (lys, bure, dommerring )

6.1.7 Udstilling af katte som fungerende dommer eller som dommerelev

En dommer eller dommerelev må kun udstille deres egne katte ”Uden for konkurrence” på udstillinger hvor de fungerer.
På en 1-certifkats udstilling, opdelt på kategorier over 2 eller flere dage er det ikke tilladt at fungere som dommer den ene dag og som udstiller den anden dag.
Medlemmer af en fungerende dommerelevs husstand kan udstille deres egen kat(te), men ikke i den kategori eller kategorier hvor dommereleven fungerer.
Katte tilhørende en fungerende dommers husstand kan ikke deltage i konkurrence på en sådan udstilling.

6.1.8 Forbud mod at besidde et udstillingskatalog under bedømmelserne

Det er forbudt for dommere og dommerelever at besidde et katalog før Best In Show er afsluttet.

6.1.9 Godtgørelse af udgifter og dommergebyr

Dommere der fungerer på en udstilling har ret til:

  • Godtgørelse af rejseudgifter (1.klasses togbillet eller Economy Class flybilllet)
  • Mad og overnatning i forbindelse med udstillingen
  • Om nødvendigt en yderligere nats måltider og overnatning før hjemrejse
  • Et gebyr fastsat af FIFe’s generalforsamling; det aktuelle minimumsbeløb er opført i Appendix 1 i FIFe’s generelle regler. Gebyret er en godtgørelse for mistet arbejdstid.
  • Godgørelse af udgifter og udbetaling af gebyr sker i Euro med mindre andet er aftalt med udstillingsledelsen.
  • Betaling på den måde, dommeren måtte foretrække, med mindre andet er aftalt med udstillingsledelsen.
  • Betaling af godgørelsen eller bevis for at denne er betalt senest på den sidste dag af den udstilling, hvor dommeren fungerer.

En arrangør kan frit aflønne dommere ud over dette beløb.
En stadiedommer, som udfører et internationalt stadie og udfører en uddannet dommers funktion skal aflønnes fuldt ud.

6.2 Stewarder
6.2.1 Stewardens opgaver

Stewarden skal assistere dommeren og overholde følgende:

  • Være til stede i dommerringen iført en overall/kittel
  • Være i stand til at tage en kat korrekt til og fra et bur
  • Ikke at forlade dommerringen før bedømmelserne er afsluttet
  • Ikke præsentere sin egen kat for dommeren med mindre der er tale om en udstilling, hvor udstillerne selv må præsentere deres egne katte.
  • Ikke at kommentere eller fremsætte meninger om de udstillede katte
  • Efter tilladelse fra dommeren at informere udstillerne om bedømmelsesresultatet
  • Informere udstillingssekretariatet hvis et bur er tomt
  • Være mindst 15 år gammel

6.2.2 Assistance fra stewarder

En dommer skal have assistance fra mindst to stewarder og kan desuden være assisteret af en sekretær udpeget af arrangøren.
På udstillinger hvor udstillerne selv må præsentere kattene for dommeren, er det kun nødvendigt med en steward.

6.2.3 Stewardcertifikater

Arrangøren er forpligtet til at sørge for at dommeren har de nødvendige stewardcertifikater til rådighed før bedømmelserne begynder.
Det anbefales at arrangøren benytter det stewardcertifikat som kan downloades fra FIFe’s hjemmeside og som kan justeres, hvis det er nødvendigt.
Stewardcertifikatet skal udstedes på et af de tre officielle FIFe sprog, dvs. engelsk, fransk eller tysk.
Dommeren skal notere på stewardcertifikatet:

  • om hvorvidt der er tale om en udstilling hvor stewarder præsenterer kattene eller om der er tale om en udstilling hvor ejerne har tilladelse til at fremvise kattene selv.
  • hvilke kategorier, stewarden har præsenteret ved Best in Show panelet.

Dommer skal give det originale stewardcertifikat direkte til stewarden.

6.2.4 Uddannelse af stewarder

Hvert FIFe medlem er ansvarligt for uddannelsen af stewarder.

6.3 Udeblevne katte

Katte kan først erklæres ”absent” på dommersedlen efter at stewarden har forespurgt i udstillingssekretariatet.
Katte, der ikke er til stede i deres bur under bedømmelsen af den klasse, hvortil de hører, kan ikke senere klassificeres. De kan senere få en bedømmelse af dommeren men uden klassificering.

6.4 Vurdering af den udstillede kats kondition i forhold til kattens alder

Under bedømmelsen af en udstillet kat skal dommeren vurdere den generelle kondition af den udstillede kat i forhold til kattens alder.

6.5 Flytning af en udstillet kat under bedømmelsen 

En dommer kan ikke flytte en udstillet kat fra en klasse eller varietet, gruppe eller race til en anden klasse, varietet, gruppe eller race medmindre der er tale om en administrativ fejl, fastslået af udstillingssekretariatet
Dommeren kan anbefale en flytning for den efterfølgende udstilling. En kat som optræder i den fejlagtige varietet, gruppe eller race modtager en fuld bedømmelse i den forslåede race, varietet eller gruppe, men uden kvalifikation eller klassifikation.
I tilfælde af flytning til en ny race, må der kun foreslås flytning til en søskenderace.
I tilfælde af flytning af gruppe, skal dommeren anbefale en flytning inden den næste udstilling.
Anbefaling af flytning kræver at dommerens bedømmelse skal underskrives af en anden dommer, som dømmer på udstillingen, som er kvalificeret til at dømme i den relevante kategori.

6.6 Ingen bedømmelse foran burene

Det er forbudt at dømme foran udstillingsburene.

6.7 Dommerringen

6.7.1 Adgang til dommerringen

Adgang til dommerringen er forbudt for:

  • Udstillere, medmindre udstillingen er organiseret iflg. artikel 6.7.2.b og 6.7.2.c
  • Medlemmer af udstillingskomiteen, hvis de er udstillere, medmindre udstillingen er organiseret iflg. artikel 6.7.2.b og 6.7.2.c.
  • Tilskuere

6.7.2 Præsentationsprocedure

Hvert FIFe medlem kan organisere udstillinger efter en af følgende procedurer:

  1. Kattene hentes og fremvises af stewarder:
    • Hver dommer har mindst 2 stewarder til rådighed
    • Kattene bringes til et bur i dommerringen af en steward og præsenteres for dommeren af en steward
    • Stewarden vil gøre sit bedste for ikke at præsentere sin egen kat
  2. Kattene bringes til dommerringen af udstilleren, men præsenteres af en steward:
    • Hver dommer har mindst en steward til rådighed
    • Stewarden kalder de katte (kattens katalognummer) som dommeren ønsker at se op til dommerringen og anbringer kattens katalognummer på buret i dommerringen
    • Ustilleren (eller en person udpeget af udstilleren) sætter katten ind i det tildelte bur
    • Efter katten er sat ind i buret, skal udstilleren forlade dommerringen
    • Hvis en udstiller ikke har mulighed for - eller ikke ønsker at - bringe katten til dommerringen, er stewarden forpligtet til at hente katten og anbringe den i buret i dommerrringen - kattene præsenteres for dommeren af en steward
  3. Kattene bringes til dommeringen og præsenteres af udstilleren:
    • Hver dommer har en steward til rådighed
    • Stewarden kalder de katte (kattens katalognummer) som dommeren ønsker at se op til dommerringen og anbringer kattens katalognummer på buret i dommerringen
    • Ustilleren (eller en person udpeget af udstilleren) sætter katten ind i det tildelte bur
    • Efter katten er sat ind i buret, skal udstilleren forlade dommerringen
    • Når dommeren eller stewarden kalder på katten via dens katalognummer, præsenteres katten af ejeren for dommeren
    • Hvis en udstiller ikke har mulighed for - eller ikke ønsker at - bringe katten til dommerringen eller præsentere katten for dommeren, er stewarden forpligtet til at hente katten og anbringe den i buret i dommerrringen samt præsentere den for dommeren

Uanset den valgte procedure:

  • Hver dommer har bure i dommerringen til rådighed til mindst 4 katte
  • Kattene skal altid præsenteres med deres katalognummer synligt på skrift
  • Det er obligatorisk for dommere at dømme i offentlighed foran publikum. Det står dommeren frit at give forklaringer og meddele resultatet.
  • Når dommeren har afsluttet sin bedømmelse eller når dommerens afgørelse er meddelt, vil enten dommeren eller stewarden bede kattenes ejere om at tage deres katte, eller også vil stewarden bringe katten tilbage til udstillingsburet
  • Under Best In Show er det kun tilladt for stewarder at præsentere kattene (se artikel 4.9.6)

6.7.3 Slettet

6.8 Dommersedlen

6.8.1 Layout og sprog

Lay-out på bedømmelsessedler skal så vidt muligt være ensartet på alle udstillinger afholdt i FIFe regi og skal indeholde FIFe’s logo.
Overskrifterne skal være på engelsk, fransk og tysk. Det står frit for arrangørerne at tilføje deres eget sprog.
De officielle dokumenter og bedømmelses, der udleveres til dommeren til underskrift forud for bedømmelsen må hverken indeholde den udstillede kats navn eller dens ejers navn.
Dommersedlen skal som minimum indeholde følgende data:

  • Dato og sted for udstillingen.
  • Katalognummer på katten til bedømmelse
  • Race og farve (EMS-koden)
  • Gruppe (hvis racen dømmes i grupper)
  • Fødselsdato
  • Køn
  • Klasse som katten skal dømmes i.

Dommeren kan skrive bedømmelsen på et af de tre officielle FIFe sprog (engelsk, fransk eller tysk) eller på det sprog (eller et af de officielle sprog) i det land, hvor udstillingen afholdes. Dommerens bedømmelse skal være læselig.

Dommerrapporter, der udstedes for racer, der er i den preliminære godkendelsesfase, skal skrives på et af de officielle FIFe sprog, og indeholde så mange detaljer som muligt med reference til standarderne.

6.8.2 Diplomer og uddeling af bedømmelser

Kattens navn skal stå på det diplom, der uddeles sammen med bedømmelsen. Ellers skal arrangøren skrive kattens navn på bedømmelsen så snart Best In Show er færdigt.
Bedømmelserne skal uddeles til udstillerne i løbet af udstillingen.

6.9 Kvalificering og klassifikation

Dommeren tildeler en kvalificering til hvert katalognummer i alle klasser med undtagelse af:

  • Klasserne 1 og 2: Supreme Champion, Supreme Premier, se artikel 5.4
  • Klasse 13c: Bedømmelses klassen, se artikel 5.4
  • Klasse 14: Huskatte (HCL/HCS); se artikel 5.5.3
  • Klasser for ikke-godkendte racer (* non); se artikel 5.5.3
  • Klasser for andre ikke-godkendt Langhår/Korthår racer eller afkom (XLH/XSH); se artikel 5.5.1 og 5.5.3
  • Øvrige klasser; se artikel 5.6

Kvalifikationer:

  • Minimum 88 points: Excellent
  • Minimum 76 points: Meget god
  • Minimum 61 points: God

Klassifikation:

  • Inden for den samme klasse vil kattene blive klassificeret med 1, 2, 3 og 4
  • Der findes ingen uafgjort.

Ingen kat kan tildeles et certifikat medmindre den har opnået Excellent 1 og det nødvendige antal point i sin klasse:

  • Klasse 3-4: CACS - CAPS 97 point
  • Klasse 5-6: CAGCIB - CAGPIB 96 point
  • Klasse 7-8: CACIB - CAPIB 95 point
  • Klasse 9-10: CAC - CAP 93 point

En dommer kan tildele følgende certifikater:

Land Europæisk Ikke Europæisk
 Udstillingstype  National International  National International 
 Ikke Europæisk dommer  Må ikke dømme  Må ikke dømme *  CAC/CAP  Alle certifikater
 International dommer  CAC/CAP  Alle certifikater  CAC/CAP  Alle certifikater

* undtagen med tilladelse fra FIFe’s bestyrelse (se FIFe’s regler for dommere og dommerelever, artikel 4.2.7b)

6.10 Kontrasignatur

Hvis antallet af forskellige dommere ikke er opfyldt – som anført i artikel 4.2, 4.3, 4.4 og 4.5 – kan udstilleren anmode den dommer der tidligere har tildelt et certifikat til en kat som han/hun igen skal dømme for et nyt, om at en anden fungerende dommer på udstillingen, kontrasignerer det nye certifikat. I så fald vil de to certifikater blive betragtet som om de er opnået hos to forskellige dommere.

6.11 Tilbageholdelse af certifikater

Fejl som udelukker certifikat, se listen over fejl.
Det står dommerne frit at tilbageholde et certifikat hvis de skønner, at katten, der var placeret som nr. 1, ikke fortjener det.
Grunden til tilbageholdelse af certifikatet skal anføres på bedømmelsen.
Underskrift fra en anden dommer er ikke nødvendig.

6.12 Diskvalificering

For diskvalificerende fejl, se listen over fejl.
I tilfælde af en diskvalifikation:

  • Behøver bedømmelsessedlen ikke at være fuldt udfyldt
  • Bedømmelsessedlen behøver ikke at angive en kvalifikation og/eller klassifikation, men skal angive grunden til diskvalificeringen
  • Dommeren kan anmode om at få en vurdering fra den vagthavende dyrlæge

6.13 Dommerens afgørelser

Dommerens afgørelse kan ikke appelleres.