Ny standardkontrakt klar

Ny udgave af Felis Danicas standardkontrakt

På grundlag af en afgørelse truffet i Forbrugerklagenævnet tidligere på sommeren, hvor der fuldstændigt skiftes mening i forhold til alle tidligere trufne afgørelser omkring katte og corona virus, har vi i Felis Danica konsulteret en advokat med ekspertise i købeloven. Felis Danicas standardkontrakt er derfor blevet opdateret, så vi kan varetage jeres interesser som sælgere bedst muligt.

I øjeblikket er det nemlig sådan, at den seneste afgørelse betyder, at nu behøver katten ikke være syg og have FIP for at sælger bliver erstatningansvarlig - nu skal katten blot være corona positiv!
Det sætter rigtigt mange opdrættere i klemme, da de fleste katterier må regne med at være corona positive, uden at det i øvrigt behøver være et problem. Det er derfor en god ide at oplyse køber om dette, da det nu opfattes som en mangel - og mangler kan man klage over og få medhold i, hvis sælger har undladt at oplyse om dem!  Det er derfor flettet ind i kontrakten under særlige betingelser - det er et godt sted at oplyse om varens beskaffenhed.

Det er naturligvis fuldstændigt frivilligt om man vil bruge denne kontrakt - men det er og bliver den bedste håndsrækning, vi kan give jer i øjeblikket.  Bemærk også, at der er forklaring på hhv. depositum og reservationsgebyr, så man heller ikke der behøver lave fodfejl.

Advokaten har lavet et fint skriv til os omkring handel og købelov, som også er lige på trapperne.

Felis Danicas standardkontrakt - Word format

Felis Danicas standardkontrakt - PFD format