You are currently viewing Import – EU Regler

Import – EU Regler

Vigtig information om import

EU ændrer importregler for 2 lande

EU har opdateret importreglerne, når det gælder Belarus og Rusland. Kontakt gerne avlsrådet, hvis du overvejer import fra et af disse 2 lande!

Disse 2 lande er fra 16.9.2024 fjernet fra positivlisten over lande, der har effektive Rabies kontrolforanstaltninger.
Derfor skal man fremover sørge for at katte, der rejser fra disse 2 lande opfylder nedenstående krav:
katten har en europæisk dyrlægeattest jfr. artikel 26 i overensstemmelse med EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003:
For at medlemsstaterne kan kontrollere, at denne forordning overholdes, og træffe de nødvendige foranstaltninger, bør denne forordning derfor forpligte den person, der ledsager selskabsdyret, til at fremlægge det krævede identifikationsdokument ved enhver ikke-kommerciel flytning til en medlemsstat, ligesom forordningen bør indeholde bestemmelser om passende dokument- og identitetskontrol af selskabsdyr, der ledsager deres ejer under ikke-kommerciel flytning til en medlemsstat fra en anden medlemsstat eller fra visse områder eller tredjelande.

Katten skal testes for rabies antistoffer.

  • Denne test skal udføres tidligst 30 dage efter at katten er vaccineret og ikke mere end 1 år efter vaccination.
  • Den skal testes ikke senere end 3 måneder før den indføres i EU og udstedelse af dyrlægeattesten.
  • Testen skal udføres af en klinik, som er akkrediteret af et EU land.
  • Testresultatet skal indføres i kattens EU pas.

Desuden skal katten være vaccineret iflg. gældende regler incl. rabies vaccination, samt være microchippet.