Godkendelse af katteri hos Fødevarestyrelsen

FELIS DANICA HAR I DAG FÅET BEKRÆFTET FØLGENDE PROCEDURE FRA FVST VEDR UDDANNELSESKRAVET: 

“Katteavlere, der før kattebekendtgørelsen trådte i kraft har taget Felis Danicas egen katteavleruddannelse (og ikke har den kattepasseruddannelse som Fødevarestyrelsen har godkendt), opfylder uddannelseskravet i kattebekendtgørelsen.

En erklæring fra Felis Danica om, at en katteavler har fungeret som avler under Felis Danica i en sammenhængende periode på mindst 1 år før bekendtgørelsens ikrafttræden, kan udgøre dokumentation i forhold til en dispensation fra uddannelseskravet. Dette skal ses i lyset af, at der før bekendtgørelsens ikrafttræden ikke systematisk blev udstedt tilladelse til erhvervsmæssigt opdræt af dyr til katterier, hvorfor katteavlerne ikke nødvendigvis har mulighed for at dokumentere, at de har drevet erhvervsmæssigt katteopdræt med tilladelse fra Fødevarestyrelsen.”

Så frem med dit diplom fra Diplomopdrætteruddannelsen eller kontakt formand@felisdanica.dk for at få bekræftelse på, at du har opdrættet hos Felis Danica i mindst 1 år før 1.7.2023, hvor bekendtgørelsen trådte i kraft.