FIFe GA 2026 – Åbent møde

Kære alle, 

Vi er nu på plads i Vilnius til det åbne møde med kommissionerne, hvor vi skal gennemgå og diskutere de forskellige forslag, der kommer op på GA’en.

En generel information:

  • JSC: Judges & Standard Commission
  • H&W: Health and Welfare commission
  • SC:  Show Commission
  • BRC: Breeding & Standards Commission
  • BCA: Breed Council Administrator
  • BC: Breed Council

Vi starter med forslagene vedr. General Rules – forslagene vedr. statutes bliver ikke behandlet på dette møde.

Det første forslag omhandler FIFe Fund – og da det afhænger af en vedtagelse af en ændring i Statutterne, og der er ingen kommenetarer fra salen. Dernæst skal vi snakke etablering af “Veterinary Research Scolarships” – noget, der primært er en form for PR overfor kommende forskere som allerede har forpligtet sig til forskningen inden for Feline Research. 

Så er det SVERAKs forslag om den generelle beskrivelse af næsen hos kattene – – størrelse og udformning af næsebor. H&W er fuldt ud enige i at der skal være en bedre beskrivelse. Er ikke sikker på at “well-developed” er tydeligt forståeligt for alle. JSC er også for forlsaget. PRC er også for forslaget.

FDs forslag nr 1 om diskvalifikation i stedet for no certificate for “narrow nostrils, loud and difficult breathing”: H&W ønsker at det skal splittes op så “narrow nostrils” stadig giver “no certificate” og “loud and difficult breathing” giver disq. JSC er imod forlsaget og det samme er de fleste Breed Councils. Vi må lige overveje hvad vi gør. Måske er tiden bare ikke til det endnu og det vil være bedst at trække forslaget for så evt at kunne fremsætte det næste år.

Islands forslag om ændring af beskrivelsen for smoke: JSC er for forslaget. Det er nok en smule svært at se hvad der egentligt er nyt, udover at ordet “Tipping” erstattes af “upper portion of the hair”.

JSC forslag vedr. VAN mønster. Forslaget tillader hvide halespidser, som er tilladt for 02 og 03. Det eksisterende beskrivelse af at “3 small patches” er tillade på kroppen ændres til “some small” patches.  Finland er ikke for forslaget fordi de har været vigtigt at der *ikke* var hvidt på halespidsen. Det er der flere andre, der kommenterer på: man ønsker ikke hvidt på halespidsen. Det fremhæves at en sådan ændring ville give en beskrivelse, der ligger for tæt på Harlekin.

HWC forslag vedr. næsen på EXO/PER – forslaget kommer oprindeligt fra BC for EXO/PER og de involverede kommissioner er selvfølgelig *for* forslaget.

Der er kommentarer fra salen om at forslaget er selvmodsigende i og med at man mener at “definite stop” og “not too deep” ikke harmonerer. H&W siger at for dem er Stop = “change of direction”. Det er et forslag, der vækker mange følelser.

Finsk forslag om at slette EMS kode 12 for BLH/BSH har ikke støtte fra JSC: ikke godt at ændre hvert år. BC for BLH/BSH er splittet omkring forslaget. De ønsker heller ikke ændringer hvert år. Mundikat opdrættere er imod forslaget bla. fordi andre forbund bruger både 11 og 12.

FD forslag om RAG farver: JSC er alle i mod. BC for RAG har et absolut flertal for forslaget.

H&W forslag om Queens – minimum breeding age.  H&W nævner at de er villige til at tilføje at der selvfølgelig kan gøres undtagelse med et certifikat fra en dyrlæge – det vil gøre forslaget noget mere acceptabelt, men en sådan undtagelse er ikke inkluderet i den kommende EU lovgivning. I nogle lande er lovgivningen allerede på plads uden mulighed for undtagelser. Vi skal selvfølgelig huske at FiFes regler ikke kun omfatter EU lande men alle FIFe medlemmer.

FBE forslag om frivillig DNA registrering af forældrene. BRC er ikke for dette forslag – det vil opdele stamtavler i forskellige kategorier. H&W er for forslaget. De forskellige BC’er har meget forskellige holdninger til forslaget.  Der har været en lang diskussion om dette – mange er bange for at det er et ligegyldigt forslag, når ikke DNA testen skal tages af en dyrlæge. Det er også trist at vi skal fjerne vores grundlæggende tillid til vores opdrættere. Det er klart, at vi kan altid gå ind og kræve bevis for forældreskabet, hvis der er belæg for det, men dette forslag giver ingen tydelig værdi.

Feliskat’s forslag om registrering af afkom fra godkendte racer. BRC er alle imod. De kan ikke gå ind for at et pointed afkom efter 2 KOR katte registres som en KOR. BCerne er imod.

FFH’s forslag om registrering af øjenfarve for alle racer.  BRC kan godt lide ideen om at få viden men finder at det kun skal være 61 og 63 der skal registreres. H&W er for forslaget. SC synes det er at skyde gråspurve med kanoner. Det vil give problemer på udstillingerne med de racer der udvikler øjenfarven sent, så alle imod, og det er JSC også.
Der bliver snakket meget frem og tilbage. I UK registrerer de frivilligt øjenfarve for alle killinger, men det er svært at se hvad det kan bruges til. Det ville være nemmere at sluge hvis det kun var blå og odd-eye, der skulle registreres.

Nu er det FIFe BRC/SC forslag om ikke at tilføje Nationale titler til kattens navn. Det er et ret så logisk og selforklarende forslag og er åbenbart et problem rundt omkring i verden. Mundikat forslag om registrering af katte, når der er anerkendte problemer i en stamtavle. Der kigges samtidig på det polske forslag – Polen er villige til at trække deres forslag til fordel for forslaget fra Mundikat. Det polske forslag kan have impact på kattens udstillingskarriere. BRC og SC er for forslagene, og dette er H&W også. FIFe kommissionernes forslag om BUR – tilladelse til at udkrydse til Bombays. Kommissionerne er naturligvis for forslaget. Dernæst forslaget om tvungen test for Hypokalemi for BUR, som ligeledes er fremsat af H&W, BRC, samt BC for BUR og BOM. FD forslaget om EUR noviceklassen: BRC vil gerne have os til at slette “western” da vi også udelukker Syd-Europa og hvis man Googler Western Europe får man mange sjove resultater – blandt andet at Danmark ikke er en del af Western Europe. Så vi skal nok lige slette den del, hvis vi skal ha’ en chance for at få forslaget igennem. BRC/H&W forslag vedr. Manx/Cymric: ingen kommentarer. FFHs forslag 2 om registrering af MCO med blå øjne: diskussionen har været der ved tidligere forslag fra FFH.

BRC forslag 4 om MCO – igen kommentarer

NRRs forslag om at lukke RAG noviceklassen. H&W er imod dette forslag da RAG har en meget lille genpulje, men BC for RAG er for forslaget. 

NRR forslag om SPH HCM scanning. H&W påpeger at der ikke er vedlagt nogen videnskabelig dokumentation for at dette er nødvendigt. I H&Ws anbefalinger står at *alle* avlskatte bør have en grundig helbredsundersøgelse, incl. en hjertescanning men de ser ikke grund til at sætte særlige regler for SPH. BC for SPH velkommer forslaget, men påpeger at efterfølgende scanninger er nødvendige. De ønsker derfor at forslaget udvides.

Der er rigtigt mange forskellige meninger – vi får se hvad der sker i morgen.

Nu fælles forslag fra Kommissionerne om Bombay (BOM). Der tilføjes at det kun er sorte AMS, som må bruges (AMS non n)

Så er vi ved godkendelsen af CORIN hos BLH/BSH – NEW og SIB. Der er nogle trykfejl i teksten flere steder, de bliver selvfølgelig rettet. Der har været nogle helbredsbekymringer, men de er nu lagt til ro, så H&W kan fuldt ud anbefale godkendelsen.

Nu skal vi til forslag vedr. Rules for Judges & Student Judges.

Det første forslag er forslag nr. 1 fra JSC vedr krav til kommende dommerelever.

 SC er ikke glade for forslaget – de mener det vil afskrække alt for mange nye elever. Alle siger nej. Der er en del kommentarer fra salen, der antyder at dette er blevet en hel del for skrapt. Det bliver nok et svært forslag at få igennem.

Vi springer ned til JSC forslag nr. 4, som handler om dommeres deltagelse på ikke-FIFe shows. SC er ikke glade for forslaget – og siger alle nej. De vil beholde teksten som den er. Det er vi flere der er enige om.

JSC forslag 5 om Dormant and Resigned Judges.  SC synes at det er fint at få regler, men synes forslaget går for vidt. Der stilles for store krav, og de er imod forslaget.

JSC forsalg om online meeting – no comments 😉

NRR forslag om additional code of ethics for exhibitors and judges. SC synes det er formuleret på en ganske negativ måde, som kaster et uhensigtsmæssigt lys på udstillinger. Siger alle nej.  JSC er enige i at formuleringen er uhensigtsmæssigt negativ og siger alle nej. PRC blev også kede af formuleringen og synes at det giver et billede af en korrupt kultur som ikke er korrekt. Alle imod.

Der er en generel modvilje mod forslaget – en overvejende del af de tilstedeværende er dommere, og vi føler os alle stødt over den insinuation der ligger i forslaget. 

SVERAK forslag nr. 3 om vaccinationer. SC foretrækker den eksisterende formulering og er alle 5 imod. De er bekymrede over at det kan bliver problematisk at sætte datoer ind. H&W er imod forslaget da det er i modstrid med WASAWA anbefalinger. Det er dyrlægen, der for den enkelte kat kan give datoen for en vaccines validitet. 

Slovakiets forslag nr. 1 – conditions for an international show – number of cats: SC er overrasket over antallet af lande der er nævnt i forslaget og spørger om de pågældende lande er blevet hørt om de vil indgå i dette. Synes man måske skulle kigge på et mere omfattende forslag næste år. Det er i dag stort set automatisk at der gives dispensation hvor der er behov, med mindre antallet af katte er *meget* lavt, og dette giver ikke meget arbejde for FIFe. Slovakiet nævner at de måske trækker forslaget i morgen.

Forslag nr. 2 fra SC: The organiser’s responsibility. Tilføjelse af forsikringskrav. Vi har løftet at vi meget gerne ville have kravet om en liste over hoteller slettet fra forpligtelserne. SC var lydhøre og vil kigge på om de kan fjerne den liste.

SC forslag 3 om definition of show types – 3 certificate shows. JSC forstår problematikkerne, men de er i mod forslaget. H&W: de er ikke imod da katten ikke belastes unødvendigt i deres betragtning.
Vi har nævnt at det må være en nødvendig tilføjelse at man ikke kan lægge 2 sådanne shows 2 weekender i træk, da man så ville give killinger og ungdyr for mange udstillinger iflg. eksisterende regel.
Der er fra flere sider bekymring for at det vil eskalere med 3-cert shows i hele FIFe, og at det vil gøre det sværere at lave almindelige udstillinger med tilstrækkeligt antal katte. 

Brasilien har deres eget forslag vedr. 3-cert shows, hvor de beder om at kunne afholde ialt 5 x 3-cert udstillinger pr år. Antallet kommer fra at Brasilien har 5 områder, der ligger meget langt fra hinanden og her vil de gerne i hvert område kunne arrangere en 3-cert udstilling.

Bestyrelsens forslag nr. 3 – application for the World Show. Forslaget skal sikre at World Show ikke lander i lande i Annex 1. da det ville åbne for et meget lille World Show. SC er for forslaget – det er en logisk fremgangsmåde.

SCs forslag nr. 4 – Winnershows – Registration of Winner titles in the pedigree. Der er mange negative kommentarer så SC trækker forslaget.

Brasilien – forsalg til en ny måde at lave best in show på Winner and World shows. SC: synes ikke om måden at gå frem på. Hold fingrene fra World Show 😉 JSC: alle siger nej! Der er nogle lande, der synes det er en god idé og KKÖ foreslår at man prøver det på et almindeligt show. Brasilien siger at det vil give mere publicity til de katte der kommer 2 og 3 – det fremgår dog ikke af forslaget.

Forslag fra Polen nr. 2: Specific rules for the World Show and Winner Shows. Forslaget går ud på at man ikke kan holde WS i lande hvor ikke alle racer kan udstilles. SC siger nej, og flertallet af JSC siger ligeledes nej. 
Følelserne i rummet er meget varierende: nogle støtter forslaget og andre siger nej. Det er jo et stort problem for de lande, hvor racer er forbudt, men omvendt kan de lande heller ikke holde op med at arrangere udstillinger. Det er et stort dilemma.

SC forslag 5 – opdatering på “Open Doors” – et forslag der vil køre fint i tråd med hvordan vi gør det i FD.

SC Forslag vedr. BIV. Udvidelse til at omfatte alle udstillinger. JSC er ikke for forslaget.

Felikat forslag nr. 2 – udvide muligheden for at tage JW titler til at omfatte National Shows.
SC er 4 for 1 imod. JSC 4 nej, 2 ja.

Forslag fra Mundikat forslag 1: SC 4 for 1 mod.  Vi er ikke glade for dette forslag – det vil være noget rod.

Forslag fra SC: Master titel til huskatte. JSC er for forslaget. Der er bred enighed om at det er populært hos huskattene.

JSC forslag om antal kategorier en dommer må dømme på en udstilling.  SC er bekymret over de meget små udstillinger hvor dette kan være et problem. De er alle imod forslaget. Fra Portugal fremhæves det at hvis man har små udstillinger med under 150 katte kan det ikke løbe rundt. JSC overvejer om dette kan tilføjes til forslaget.

JSC forslag nr. 8 – Reimbursement of expenses. Flight tickets. Det er et forslag, der giver fin mening. SC er imod forslaget – de synes klubberne skal tale sig til rette med dommerne. Brasilien beder om at få tilføjet “or as agreed”.

JSC forslag nr. 9 – electronic devices – filming og video recording of judges during judging. SC er imod dette forslag. De ser sådanne optagelser som en slags pr.

Østrig (KKÖ) forslag om Judges reports in classes 1-6. JSC siger 5 nej og 1 ja – men måske ja hvis udstilleren siger ja. SC er alle imod. Der er både for og imod. Nogle spørger om udstilleren skal betale mindre for en ikke-udfyldt rapport 😂😂

Forslag nr. 8 fra SC – Show Rings – FIFe style.  JSC er alle imod forslaget! De ønsker et mere udbygget forslag. De vil ha’ mere.
Spanien har haft fun-ringe i flere år, og synes at dette forslag er for restriktivt. De vil også gerne kunne lave ringe for 1 kategori, så de ikke skal bruge all-breed dommere for dette.  PR kommissionen synes det er en god idé, der kan tiltrække folk.
FFH forslag om at komme i Annex 1: SC er for forslaget.
Iceland wishes to move to Annex 4: SC er for forslaget.

så slutter vi for i dag – vi ses igen i morgen.