Hvad skal der til for at man kan udstille?

Hvis man skal udstille på en international udstilling under Felis Danica er det nødvendigt med et medlemskab af en af Felis Danicas hovedklubber. Det er ikke nok med et medlemskab af en specialklub.

Som medlem af en hovedklub, kan man udstille på alle FIFe udstillinger, både i Danmark og i udlandet.

For alle udstillingerne gælder FIFe's udstillingsregler, og ved sin tilmelding bekræfter man både at man kender reglerne og at man vil overholde dem, så derfor er det en rigtig god idé at læse reglerne igennem, før man tilmelder sig sin første udstilling.