Konkurrencebestemmelser

  • Konkurrenceåret følger kalenderåret. Dvs. at det løber fra 01. januar til 31. december.
  • Der kan kun indsendes resultater fra danske udstillinger.

Regler for Felis Danicas Topkatte

For at kunne deltage på Felis Danica’s topliste, skal følgende krav være opfyldt:

  • Katten skal have en Felis Danica stamtavle. Dette gælder ikke for huskatte.
  • Som ejer skal du være medlem af en hovedklub tilsluttet Felis Danica.
  • Voksne fertile og kastrerede katte skal have deltaget på mindst 6 internationale FIFe udstillinger, afholdt i Danmark. Der skal indsendes 6 resultater.
  • Ungdyr, killinger og huskatte skal have deltaget på mindst 5 internationale FIFe udstillinger, afholdt i Danmark. Der skal indsendes 5 resultater.
  • Tilmelding foregår ved at sende kattens navn, race, EMS-kode, dit navn, adresse, tlf., klub og meget gerne emailadresse. Husk at vedlægge kopier af bedømmelserne, diplomer eller titelblad med påførte resultater af stambogsføreren. Tilmeldingsblanket findes her og skal benyttes.
  • Tilmelding skal være Felis Danica i hænde senest d. 15. januar, 2023.
  • Mangelfuld tilmeldingsblanket vil blive afvist.
  • Kun resultater opnået på internationale FIFe udstillinger, afholdt i Danmark, er gældende.
  • Point opnået som killing og ungdyr, kan kun bruges i denne gruppe ”Killing/Ungdyr”.

Point system til Felis Danicas TOPlister

Pointsystemet gælder KUN for danske Internationale FIFe udstillinger, afholdt af en af de 3 hovedklubber i Felis Danica.

Pointsystem
Best of Best nr. 1 136
Best of Best nr. 2 134
Best of Best nr. 3 132
Best of Best nr. 4 (Hvis der afholdes Breed BIS, og der dermed er 5 x BOB - ellers gives 130 points) 131
Best In Show voksen/ungdyr/killing/kastrat/huskat 130
Bedste modsat køn (BOX) voksen/kastrat/huskat 130
Nominering 110
BIV 100
CACS / CAPS 97
Ærespræmie i Supreme-klasserne 96
CAGCIB / CAGPIB 96
CACIB / CAPIB 95
CAC / CAP / EX 1 ungdyr/killing 93
EX 1. minus cert. i klasse 5 og 6 92
EX 1. minus cert. i klasse 7 og 8 91
EX 1. minus cert. i klasse 9 og 10 90
Øvrige EX 88
Øvrige, herunder huskat der ikke har opnået BIS el. BOX  0

Best of Best:

Der kan uddeles Best of Best på én af følgende måder, idet der regnes med 4 hhv. 5 kategorier – 5, hvis der afholdes Breed BIS:

  1. BOB Voksen fertil 1-4 (5),
    BOB Voksen Kastrat 1-4 (5),
    BOB Ungdyr 1-4 (5),
    BOB Killing 1-4 (5)
  2. BOB 1-4 Kategori 1,
    BOB 1-4 Kategori 2,
    BOB 1-4 Kategori 3,
    BOB 1-4 Kategori 4,
    (BOB 1-4 Kategori 5)

Tillægspoint for BIS:

Voksne fertile katte, der opnår BIS:

  • Der tildeles 0,01 point for hver tilmeldt voksen fertil kat i den pågældende kategori

Voksne fertile katte, der opnår BOX:

  • Der tildeles 0,01 point for hver tilmeldt voksen fertil kat i den pågældende kategori minus 0,01 point

Voksne kastrater, der opnår BIS:

  • Der tildeles 0,01 point for hver tilmeldt voksen kastrat i den pågældende kategori

Voksne kastrater, der opnår BOX:

  • Der tildeles 0,01 point for hver tilmeldt voksen kastrat i den pågældende kategori minus 0,01 point

Ungdyr, der opnår BIS:

  • Der tildeles 0,01 point for hver tilmeldt ungdyr i den pågældende kategori

Killinger, der opnår BIS:

  • Der tildeles 0,01 point for hver tilmeldt killing i den pågældende kategori

Tillægspoint defineres altså som lig med antal tilmeldte katte i kategorien - det indbefatter alle katalogførte numre i kategorien, der konkurrerer i klasserne 1,3,5,7 og 9 (Voksne fertile katte), 2,4,6,8 og 10 (Voksne kastrater), klasse 11 (Ungdyr) og klasse 12 (Killinger) samt klasse 14 (Huskatte).

Der tillægges 0,01 point for alle tilmeldte katte i de respektive klasser i kategorien, man har slået.

ABS-katte og katte fra preliminært godkendte racer (som ikke kan nomineres), medregnes ikke i antal katte på udstillingen.

De aktuelle tillægspoint for hver udstilling offentliggøres på Felis Danicas hjemmeside under Topkatte/Tillægspoint senest 31-12 i konkurrenceåret.

HUSK: 

  • Til Top 5 Voksen han, Top 5 Voksen hun, Top 5 Hankastrat og Top 5 Hunkastrat skal der medsendes ialt 6 resultater, opnået på udstillinger afholdt i Danmark.
  • Til Top 10 killing/ungdyr, skal der medsendes 5 resultater, opnået på udstillinger afholdt i Danmark.
  • Til Bedste huskat, skal der medsendes 5 resultater, opnået på udstillinger afholdt i Danmark.

Sidste frist for indsendelse: 15. januar, 2023. Resultater indsendes til:

    • Pia Nyrup,
      Vesterled 3,
      7800 Skive
  • Mærk kuverten ”Felis Danica Topkat”  Skriv din e-mail adresse på tilmeldingen, og du får besked, når resultatet foreligger.
  • Eller send din tilmelding som e-mail på adressen: topkatte@felisdanica.dk
  • Modtager du ikke en bekræftelse senest 8 dage efter indsendelse, så send en mail til topkatte@felisdanica.dk
  • Årtes Topkattelister offentliggøres til samtlige indsendere, samt på Felis Danicas hjemmeside, senest 14 dage efter deadline

Hvis du sender via mail, skal du scanne diplomerne - meget gerne som PDF. De enkelte filer og skal være fuldt ud læsbare og må uanset filformat max fylde 1 Mb hver.