Registreringsregler

5.1 Registrering af katte

5.1.1 Generelle principper

Alle killinger opdrættet af et FIFe-medlems medlem skal allerførst registreres i FIFe og en FIFe stamtavle skal udfærdiges. Registrering af en kat i hovedstambogen skal udføres i overensstemmelse med EMS-systemet og genetiske principper.

For at registrere katte i hovedstambogen skal opdrætteren have et stamnavn som er registreret i FIFe’s register over stamnavne (BCN). Undtagelser kan gives af det nationale FIFe medlem, men ikke for mere end for 2 kuld opdrættet af en individuel opdrætter.
Hvis en kats fænotype adskiller sig fra dens genotype, skal fænotypen også registreres i hovedstambogen, efter at genotypen er blevet bevist gennem:

  • Forældrenes genotype
  • Dens afkom

I sådanne tilfælde skal både kattens kendte genotype og fænotype noteres i stamtavlen. Fænotypen skal være i overensstemmelse med beskrivelsen i EMS-systemet og skal noteres i parenteser i stamtavlen.

En kat konkurrerer på udstillinger i overensstemmelse med dens fænotype.

En registreret EMS-kode for en given kat kan ændres indtil katten er 10 måneder gammel, hvis kattens opdrætter eller ejer forespørger om dette.
Sådanne ændringer efter at katten er fyldt 10 måneder kan kun finde sted, hvis:

  • Kattens forældres genetik
  • Kattens afkom
  • Via genetisk test af katten

Eller efter at katten har været fremstillet i klasse 13c (bestemmelsesklassen)
Eller efter at der er modtaget en anbefaling der er i overensstemmelse ed ustillingsreglernes §6.5
Hvis en ændring af kattens EMS-kode medførere en ændring af kattens varietet eller gruppe, betyder det at:

  • Allerede opnåede titler bliver bibeholdt (gælder for godkendte varieteter)
  • Alle certifikater mod den næste titel skal opnås under den nye varietet eller gruppe

5.1.2 Specielle koder for registrering
5.1.2.1 Var(iant)

Betegnelsen ”var” kan tilføjes EMS-koden for at indikere at en korthåret kat bærer eller kan bære genet for langhår.

(National regel: Var anvendes ikke for racerne BRI og PER)

5.1.2.2 Fortyndingsmodifikator ’m’

EMS kode Farve
 m Modifikator
 x am Caramel, baseret på blå
 x cm Caramel, baseret på lilla
 x em Abrikos, baseret på creme
 x pm Caramel, baseret på fawn
 x*m Caramel, hvor grundfarven ikke er kendt

Bemærkning:
Effekten af fortyndingsmodifikatorerne er iflg. teorien resultat af en fortynding af fortyndede farver kombineret med et gen beskrevet som fortyndingsmodifikator. I FIFe kan f.eks. SIA registreres som:

EMS kode Farve
 SIA x am Caramel siameser, baseret på blå
 SIA x cm Caramel siameser, baseret på lilla
 SIA x em Abrikos siameser, baseret på creme
 SIA x pm Caramel siameser, baseret på fawn
 SIA x*m Caramel siameser, hvor grundfarven ikke er kendt

5.1.2.3 Rød/Creme amber (“dt”/”et”)

EMS-koderne ”dt” og ”et” må bruges til at registrere genotypen af rødt/creme afkom fra to amber katte, sammen med deres genotype, ”d” samt ”e” i parenteser, se også § 5.1.1
EMS-koderne ”dt” og ”et” må kun bruges i registrerings øjemed.

5.1.3 Registreringsnummer

Fra 01.01.1997 skal alle nye registreringer i hovedstambogen udfærdiges i overensstemmelse med følgende princip:

  • (Landekode) + (Forkortelse for FIFe-medlem) + (LO eller RX) + (stambogsnummer)
Fra 01.01.2010 er landekoden der skal benyttes den internationale ISO 3166-1 alpha-2 kode for landenavne (se FIFes generelle regler annex 2).
F.eks: En kat som er registreret i LO i Sverige, vil blive registreret på følgende måde:
  • (SE) SVERAK LO nnnn,
En kat som er registreret i RIEX i Frankrig, vil blive registreret på følgende måde:
  • (FR) FFF RX nnnn.
Når en stamtavle udfærdiges (LO eller RIEX), skal samtlige originale registreringsnumre for kattens forfædre ubetinget bevares.
Det er ikke tilladt at give andre katte end de importerede et nyt FIFe-registreringsnummer.For importerede katte skal kattens første, oprindelige registreringsnummer bibeholdes og være synlig på dens stamtavle.

5.2 Registering af stamnavne

5.2.1 FIFe bogen over stamnavne (BNC FIFe Book of Cattery names)

FIFe har et internationalt register over stamnavne (BCN, Book of Cattery Names) registreret af FIFe’s medlemmer og godkendt af FIFe.

5.2.2 Stamnavnet

Et stamnavn må ikke:

  • Indeholde mere end 15 bogstaver eller tegn
  • Indeholde en EMS-kode eller anden forkortelse for en race eller en races navn
  • Indeholde ordet ”katteri” på noget sprog

Et stamnavn er en opdrætters private og personlige ejendom og kan efter registrering ikke ændres eller overlades til andre, med undtagelse af de i § 5.2.5 nævnte tilfælde.

5.2.3 Ansøgning om et FIFe stamnavn

Individuelle medlemmer af en FIFe tilknyttet organisation:

  • Skal ansøge om registrering af et katterinavn i Book of Cattery names gennem deres nationale FIFe medlem.
  • Må kun være ejer af et FIFe registreret katteri navn

Tre (3) alternative navneforslag skal medsendes.
Et stamnavn kan kun blive registreret, hvis et identisk eller lignende stamnavn, som kan give anledning til misforståelse, ikke allerede er registreret i BCN.
FIFes generalforsamling fastsætter gebyret for registrering af stamnavn. Det aktuelle beløb fremgår af FIFe’s generelle regler, annex 1.

5.2.4 Anvendelse af et stamnavn

Det er ikke tilladt for et enkelt medlem at bruge et stamnavn som ikke er registreret i FIFe´s BCN

5.2.5 Ændring af et stamnavn

Hvis et stamnavn har blevet registreret med mere end en person som indehaver som er bosiddende på den samme adresse på registreringstidspunktet, kan ingen af disse få et andet stamnavn., så længe de er bosiddende på den samme adresse.
I tilfælde af separation/skilsmisse skal FIFe´s sekretær meddeles om, hvem der beholder stamnavnet.
I tilfælde af stamnavnsindehaveres død, kan stamnavnet først blive disponibelt efter 20 år, medmindre der gøres krav på stamnavnet af en direkte arving, der er medlem af samme forbund/klub.
Et registreret stamnavn kan kun ændres, hvis der foreligger meget gode grunde hertil.

5.2.6 Sletning af et stamnavn

Stamnavne, registreret i FIFe’s BNC, vil blive slettet efter ansøgning af det FIFe medlem som oprindeligt har registreret stamnavnet og stamnavnet kan benyttes af andre hvis en af fem følgende grunde gør sig gældende:

  • Ejeren af stamnavnet er blevet ekskluderet af det nationale FIFe medlem
  • Ejeren af stamnavnet er afgået ved døden og har ikke ladet stamnavnet indgå som en del af boet
  • Ejeren af stamnavnet har forladt FIFe og opdrætter under en ikke-FIFe organisation
  • Der er gået mindst 25 år siden der sidst er registreret afkom under stamnavnet
  • Stamnavnet har aldrig været anvendt i 10 år efter det oprindeligt blev registreret i BNC

Hvis et FIFe medlem er nødsaget til udelukke et medlem, skal navnet på denne person samt vedkommendes stamnavn rapporteres til FIFe´s sekretær.

5.3 Registrering af titler

5.3.1 Fortegnelse over FIFe titler

Titel Forkortelse * Bemærkning
Champion/Premier titler
Champion CH Placeres før kattens navn
Premier PR Placeres før kattens navn
International Champion IC Placeres før kattens navn
International Premier IP Placeres før kattens navn
Grand International Champion GIC Placeres før kattens navn
Supreme Champion SC Placeres før kattens navn
Supreme Premier SP Placeres før kattens navn
Winner titler
Junior Winner  JW  Placeres før kattens fulde navn
National Winner  NW  Placeres før kattens fulde navn
American Winner  AW  Placeres før kattens fulde navn
Baltic Winner  BW  Placeres før kattens fulde navn
Mediterranean Winner  MW  Placeres før kattens fulde navn
North Sea Winner  NSW  Placeres før kattens fulde navn
Scandinavian Winner  SW  Placeres før kattens fulde navn
World Winner  WW  Placeres før kattens navn samt foran kattens eventuelle øvrige titler inkl. årstal for opnåelse af titlen
Merit titler
Distinguished Merit  DM  Placeres efter kattens fulde navn
Distinguished Show Merit  DSM  Placeres efter kattens fulde navn
Distinguished Variety Merit  DVM  Placeres efter kattens fulde navn

Bemærkninger:
* for racer med foreløbig godkendelse, anføres der foran forkortelsen for titlerne Champion, Premier, International Champion og International Premier et "P" som angiver at der er tale om en foreløbig titel (f.eks. PCH, PPR, PIC, PIP)
Alle FIFe titler er:

  • Kun tilgængelige for FIFe registrerede katte (samt huskatte), som ejes af individuelle medlemmer hos et nationalt FIFe medlem
  • Skal angives med deres forkortelse, undtaget er WW-titler.

Alle certifikater til en titel skal opnås i den samme varietet (EMS-kode)/gruppe

5.3.2 Distinguished Merit (DM)

FIFe titlen Distinguished Merit (DM) tildeles katte efter følgende regler:

  1. Det nødvendige antal afkom der har opnået titlen IC/IP eller højere eller DM skal være mindst 5 for hunkatte og mindst 10 for hankatte.
  2. Kun FIFe registrerede titler er gyldige
  3. Ejeren af katten kan gøre krav på titlen "DM" på samme måde som andre titler tildeles.
  4. "DM" placeres efter kattens fulde navn