Hvilke titler kan katten opnå?

Katte, der vinder deres klasser på udstilling, kan være på vej mod at opnå en FIFe titel. Der er forskellige titler, alt efter om katten er killing/ungdyr, voksen, eller neutraliseret.

Titler for voksne katte, der ikke er neutraliserede:

Klasse  Certifikat Krav * Konkurrerer om
9. Åben CAC 10 mdr. CAC, BIV, NOM
7. Champion CACIB 3 x CAC CACIB, BIV, NOM
5. International Champion CAGCIB 3 x CACIB CAGCIB, BIV, NOM
3. Grand International Champion CACS 6 el. 8 CAGCIB CACS, BIV, NOM
1. Supreme Champion Ærespræmie 9. el. 11 CACS HP, BIV, NOM

Titler for neutraliserede katte:

Klasse  Certifikat Krav * Konkurrerer om
10. Kastrat CAP 10 mdr. CAP, BIV, NOM
8. Premier CAPIB 3 x CAP CAPIB, BIV, NOM
6. International Premier CAGPIB 3 x CAPIB CAGPIB, BIV, NOM
4. Grand International Premier CAPS 6 el. 8 CAGPIB CAPS, BIV, NOM
2. Supreme Premier Ærespræmie 9. el. 11 CAPS HP, BIV, NOM

De "små" - killinger og ungdyr konkurrerer i klasse 11 og 12:

Klasse  Certifikat Krav * Konkurrerer om
11 Ungdyr Excellent 7-10 mdr. EX, BIV, NOM
12 Killing Excellent 4-7 mdr. EX, BIV, NOM

* Der er krav om, hvor mange lande og hvor mange forskellige dommere, der skal dømme katten. Se udstillingsreglerne.  Hvis din kat skal dømmes af en dommer som tidligere har dømt din kat i samme klasse, får du muligvis brug for en kontrasignering. Du skal selv være opmærksom på dette. Kontakt evt. sekretariatet på udstillingen, hvor de vil være klar med hjælp og vejledning.

Andre titler

Der findes en række andre titler, der gives for præstationer, der rækker over flere udstilling og præmierer top-præstationer, samt en enkelt titel, der er avlsrelateret. Se i øvrigt udstillingsreglerne, samt avls- og registreringsreglerne.

Titel  Krav
Distinguished Merit

Avlstitel. Tildeles til

  1. Hankatte med mindst 10 afkom eller
  2. Hunkatte med mindst 5 afkom

for hvilket det gælder, at de har opnået titlen IC/IP eller højere eller DM

Distinguished Show Merit (DSM) Katten skal have vundet Best in Show (BIS) eller Best In Show modsat køn (BOS) minimum 10 gange i klasserne 1 til 10 eller klasse 14 (huskatte).
Der skal gå minimum to år og én dag fra det første Best in Show (BIS) eller Best In Show modsat køn (BOS) opnås til titlen kan tildeles.
Distinguished Variety Merit (DVM) Katten skal have vundet Best in Variety minimum 10 gange i klasse 1 til 12.
Der skal gå minimum to år og én dag fra det første Best in Variety til titlen kan tildeles.
Junior Winner (JW) Katten skal have været udstillet i klasserne 11 og 12. For at opnå titlen skal katten have vundet Best in Show minimum 5 gange.
National Winner (NW) Tildeles efter nationale kriterier. Et FIFe medlem må max. tildele 15 NW titler i hvert kalenderår, og en kat kan max opnå én NW titel pr kalenderår.
Felis Danica tildeler NW titler til vinderne af Felis Danicas topkattekonkurrence. NW titlen tildeles ikke i huskatte-konkurrencen.